Formål med parterapi
Formålet med parterapien er styrende i parterapien. Parret skal være enige om, hvad formålet med parterapien skal være. Parterapien skal målrettes de overordnede formål med terapien. Formålet med parterapi: Kan fx være, at blive bedre til at tale sammen, bedre til konflikthåndtering og meget mere. Formålet med terapien skal konkretiseres og præciseres for, at tydeliggøre den målsætning, der er styrende for terapien.
Formål og delmål i parterapien
Delmål: I skal blive enige om de konkrete problemstillinger, der skal arbejdes med i parterapien. Behandlingen af den enkelte problemstilling, skal facilitere det overordnede formål med parterapien. Prioritering af delmål: Destruktiv adfærd i den terapeutiske proces har højeste prioritet, da destruktiv adfærd er ødelæggende for terapien. Motivation: Ved utilstrækkelig motivation for et konstruktivt samarbejde, bør terapien bringes til ophør. En konstruktiv terapeutisk proces kræver, at i som par behandler hinanden respektfuldt og lader fornuften styre. I skal samarbejde om, at nå det fælles aftalte formål med parterapien.
Formål og følelser?
Følelserne gør dig opmærksom på forhold, som du skal tage stilling til. Følelser er forårsaget af den umiddelbare tolkning af en situation. Følelser er ikke nødvendigvis retvisende, og kan derfor ikke tages for pålydende. Misforståelser og fejltolkninger føre til vildledende følelser. Forståelseskontrol og realitetstestning er nødvendig for en god dømmekraft så i undgår, at følelserne tager magten.
Delmål: I parterapi er det vigtigt at vide, at følelserne oftere er mere vildledende en vejledende. Den terapeutiske proces skal være fornuftsstyrret, med fokus på analyse, refleksion samt overblik for, at nå de ønskede mål i parterapien.
Destruktiv adfærd
Destruktive dynamikker kan ødelægge parterapien. Parret skal undlade, at trykke på hinandens “røde knapper” i terapien. (Røde knapper er de områder eller emner, der medføre stærk negativ affekt hos partneren). Det kan fx være beskyldninger, der medføre konflikt. Den terapeutiske proces ødelægges, hvis den stressmæssig smertetærskel overskrides. (Den stressmæssige smertetærskel er det stress niveau, hvor parret mister overblikket, samt evnen til konstruktiv -analyse og -refleksion).
Den terapeutiske proces
Overskrides den stressmæssige smertetærskel kan det i værste fald føre til, at terapien mislykkes og afbrydes. Der kan fx aftales et time out signal for, at afbryde en destruktiv kommunikation. Parret skal konfronteres med, at deres destruktive adfærd er kontraproduktivt, i forhold til det overordnede formålet med parterapien.
Der skal være enighed om, at arbejde med de følsomme og konfliktfulde emner. Samt enighed om hvordan, der skal arbejdes med de emner.
Sproglige færdigheder
De sproglige færdigheder er afgørende for præciseringen af formål og delmål. Samt i behandlingen af de udfordringer og problemer, som I ønsker hjælp til. Fx misforståelser og fejltolkninger, samt mangel på transparens og gennemsigtighed i den indbyrdes kommunikation osv. Et detaljeret og nuanceret sprog, med præcise konkrete eksempler og forståelseskontrol. Er vigtigt i analysen af årsagerne til jeres følelser, og i forhold til håndtering af provokationer og konflikter i parforholdet og i den terapeutiske proces.
Opsummering
De sproglige færdigheder er afgørende, for præcisering af formål og delmål. Formålet med parterapien er styrende for prioritering og behandling af delmålene. Destruktiv adfærd fx konflikt og utilstrækkelig motivation har høj prioritet, fordi konflikt og dårlig motivation kan afspore og ødelægge parterapien. Årsagerne til jeres følelser analyseres ud fra to vinkler 1) Det konkrete indhold i problemet, samt 2) En sproglig analyse af jeres kommunikation. Den sproglige analyse af årsagerne til følelserne, er ofte nødvendig for, at afhjælpe jeres udfordringer.
Samt artiklen om problemer i parforholdet.
Sider:
- 1
- 2